Multimediedesigner hos Ultra ApS – Barselsvikariat
Drømmer du om at blive en del af en kreativ og innovativ virksomhed med fokus på sport?
Vores multimediedesigner skal på barsel og vi søger derfor en kreativ og stilsikker kollega der elsker at have mange bolde i luften og som ikke er bange for nye, spændende og anderledes opgaver.
OM JOBBET
Du tilbydes en spændende stilling, der både stiller krav til din kreativitet og dine tekniske digitale kompetencer samt kræver, at du tager ejerskab for dine opgaver, og at du formår at holde retning og sikre den rette DNA. Et job med masser af kreativ indflydelse og frihed til at være kreativ og proaktiv.
DE PRIMÆRE OPGAVER
Dine primære opgaver vil være at udvikle og producere grafisk indhold samt at vedligeholde vores hjemmesider. Du kommer bl.a. til at:
– Udvikle og producere grafisk indholde til fx. SoMe
– Løse diverse grafiske opgaver såsom produktion af mesh/bannere, brochure, billederedigering osv.
– Vedligeholdelse af hjemmesider (Fx. opdatering af billeder, tekst og oprettelse af nye sider)
– Redigering af små videoer
Vi arbejder i en dynamisk virksomhed, hvor tingene til tider går stærkt, hvilket for dig betyder, at du skal kunne eksekvere på opgaverne uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du trives i et miljø præget af højt tempo, samarbejde og højt humør. Det er desuden vigtigt, at du:
– er stilsikker og løser dine opgaver med visuel og kommunikativ sikkerhed
– kan holde fødderne på jorden og hovedet koldt i en hverdag, hvor tingene kan gå stærkt, og hvor der er korte deadlines.
– altid følger dine opgaver til dørs og er en ansvarlig afslutter af dine projekter
– har solid erfaring med Adobe Photoshop, Indesign, Illustrator og Premier Pro
– har solid erfaring med WordPress
– har erfaring fra en lignende stilling og er gerne uddannet indenfor multimediedesign, grafisk kommunikation eller lignende.
– har branchekendskab – er ikke et krav (Udendørsevents så som OCR og Trailsløb)
GODT AT VIDE
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Katrine på katrine@ultrasolutions.dk. Ellers send os din ansøgning og dit CV – vedhæft gerne et link til din online portefølje, så vi kan danne os et indtryk af dine faglige kompetencer. Vi afholder samtaler løbende og tager annoncen af nettet, såfremt vi får ansat den rette kandidat. Arbejdsstedet er på vores kontor i Greve N, og stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen.
Ansættelsesperiode: 5. juli 2021- 17. juni 2022 (Du skal have mulighed for at komme ind et par gange i juni måned for at få overleveret opgaver)